Dianalund Centret

Akelejen åbnede til fødselsdagen

Udgivet den 1. september 2019

Lisbeth Ungermand står bag blomsterbutikken Akelejen. Hun har tidligere haft blomsterbutik i Dianalund Centret men har i en lang årrække undervist i blomsterbinding på Teknisk Skole.

Blomsterbinding på bestilling

Lisbeth trængte igen til at få butik og kunder, så derfor besluttede hun sig for at åbne Akelejen. Her kan du få bundet blomsterbuketten helt efter dine ønsker men, Lisbeth vil selvfølgelig også gerne guide og hjælpe med at sammensætte efter farver, udtryk, og afhængig af hvilken lejlighed buketten skal bruges til.

Buketter, blomster og planter

Lisbeth sælger også færdige buketter og mange forskellige mindre og større potteplanter i forskellige varianter. 

Kom ned i den lille hyggelige og spændende butik og gå på opdagelse, hvor der er blomster og planter overalt. Akelejen ligger lige midt imellem den nyåbnede Cafe Corner og tøjbutikken Gelinde.

Aquilegia vulgaris

Hvad er en Akeleje

Akeleje (Aquilegia) er en slægt med mange arter på den nordlige halvkugle. Det er stauder eller sjældnere: enårige urter, som har følgende fællestræk: Bladene er dobbelt snitdelte med afrundede og helrandede småblade. Blade og stængler er glatte. Blomsterne bæres i oprette stande for enden af særlige skud. De er regelmæssige med de inderste fem kronblade omdannet til lange nektarsporer.

Del denne side