Udgivet den 27. april 2021
“Hvorfor ikke bruge pause på noget fornuftigt?”. Sådan tænkte Gitta fra Oline, da der kom udmelding om nedlukning tilbage i december. Derfor er tiden blevet brugt til, at få sat nyt lys op i hele butikken, og sikke en forandring. Flere kunder har bemærket det ved at spørge til, om ikke der er blevet lagt nyt gulv. Men fordi butikken er blevet oplyst på en ny måde, har alle de øvrige elementer i butikken fået nyt liv.
Oline havde på grund af de fysiske rammer ikke mulighed for at åbne ad bagindgangen, og måtte derfor vente tålmodigt til den 13. april, hvor hele Dianalund Centret endelig igen fik mulighed for, at lade detalibutikkerne åbne ad fordøren. Også her i Oline har kunderne taget rigtigt godt imod og bakket op, hvilket Gitta naturligvis er meget glad og taknemmelig for.
Det er Mogens Gyldenvang der står for indkøb af kollektionerne til Oline, og han plejer at tage til Paris for at finde mange af de unikke varer, der føres i butikken. Her driller Corona igen og Mogens må væbne sig med tålmodighed, men mon ikke det snart lader sig gøre, så der igen kan komme nye parisiske designs på hylderne i Oline. Blandt mærkerne der særligt kan nævnes er TIPPY og Cassiopeia.