Dianalund Centret

Stor tilslutning til Facadeindvielse og Torvedag

Udgivet den 9. juni 2019

Del denne side

Torvedagen startede allerede fra morgenstunden med masser af mennekser til indvielsen af den nye facade i Dianalund Centret. En af foregangsmændende for den nye facade Poul Brøns Christensen, lagde vægt på i sin tale, at Dianalund nu har fået en helhed med de tiltag der har været omkring Borgerhuset, det store aktivitetsområde På Banen og nu facaden i Dianalund Centret. Formanden for Centerforeningen og ejer af Skoringen Charlotte Hjerpsted, talte om den fantastiske udvikling der ses i Dianalund Centret med to nye fødevarerbutikker, tre nye udvalgsbutikker og en fjerde på vej. Gert Jørgensen gav endnu en gang udtryk for, at han næsten er mere i Dianalund end i resten af kommunen, fordi der er så mange røde snore der skal klippes.

Kræmmere og kartofler

Der var halvtreds kræmmere rundt omkring i hele Centret og der summede af torvestemning over det hele, medens gårdmusikanten gik rundt og spredte hygge og god stemning. Annonceringen af Danmarks billigste kartofler trak lang kø allerede en halv time før salget startede og fortsatte halvanden time efter udsalgsstart. De 1.000 kg. kartofler var udsolgt på bare 2 timer. Det var ligeledes meget populært blandt børnene med de gratis popcorn. Vi takker de mange kræmmere og besøgende for en rigtig hyggelig lørdag og ser frem til vores fødselsdagsarrangement den 30. august.